Læs op Udskriv $name Vi brænder for vores arbejde Pernille Strange Hansen var talskvinde for hjemmehjælperne i psykiatrien i København under en tre dage lang strejke i september. Mange har sagt op i protest mod forringelser i næste års budget - men måske er der indrømmelser på vej Af Ulla Nygaard - Du vader ikke bare lige ind til en skizofren beboer. Han har brug for at kende dig som person, før du bliver lukket ind. Sådan har mange psykisk syge det. Pernille Strange Hansen er social- og sundhedsassistent og har arbejdet med psykisk syge og misbrugere i to et halvt år, dels på Hedelund i Greve og dels i hjemmeplejen i København. Hun var talskvinde, da medarbejderne i psykiatrien nedlagde arbejdet i tre dage i september i protest mod en planlagt sammenlægning med handicapområdet. - Vi er uddannede specielt til at arbejde med psykisk syge og misbrugere, ligesom kollegerne inden for handicapområdet er uddannede på deres felt. Der er meget stor forskel på de to typer borgere, så det er helt forkert at blande de to områder. De psykisk syge vil med garanti ikke kunne tackle mange nye ansigter. Pernille Strange Hansen og hendes kolleger mener, at en sammenlægning af de to områder vil betyde tab af specialiseret faglighed. Hjælp til selvhjælp - Vores arbejde er ofte hjælp til selvhjælp, hvor vi gør tingene sammen med den psykisk syge. Vi gør rent, vasker op, køber ind og laver mad sammen med borgeren. Vores tilstedeværelse betyder, at nogle borgere kan ting selv, eller vi kan det sammen. For mange handler det om at få styr på rodet i deres liv. Vi er uddannede til at tage vare på psykisk syge og yde omsorg, og til at kommunikere med denne særlige gruppe, siger talskvinden. Psykiatrien har været organiseret i selvstyrende teams. På Nørrebro, hvor Pernille Strange Hansen arbejder, har hjemmehjælpen til huse i Socialcenter Nørrebro sammen med voksenteamet bestående af andre faggrupper, der arbejder med de psykisk syge og misbrugere. I oplægget til budgettet for 2008 var der foreslået besparelser på 104 millioner kroner på socialområdet, heraf 32 millioner ved at lægge psykiatrien og handicapområdet sammen. - Det tog hårdt på os, nogle græd, andre sagde op. Pernille Strange Hansen har sagt sin stilling op i det job, hun brænder for. Ligesom en del af hendes kolleger. Vi har hinanden - Vores borgere har kun os til at tale deres sag, og det har vi gjort med strejken og ved at sige vores stillinger op. Vi kunne godt have brugt nogle "forældreblokader", men har kun haft hinanden. Vi har været trætte og frustrerede efter møder og strejkedage, men vi har stået sammen. De kolleger, som ikke strejkede, men var nødberedskab, har samlet penge ind, så vi ikke rammes så hårdt økonomisk. Vi har haft vores egen interne strejkekasse, kan man sige. Tre dages strejke koster os hver 2.400 kroner plus en bod på 40 kroner i timen. Det er dyrt at sige sin mening, men vi er parate til at gøre det igen, siger hun. Medarbejderne i psykiatrien er parate til at trække opsigelserne tilbage, hvis der gives indrømmelser, så de kan bevare deres faglighed og udgøre optimal støtte til psykisk syge og misbrugere. - Jeg kunne ikke tænke mig at lave andet, siger Pernille Strange Hansen, som er afklaret med, at det fremover kan blive et job for en anden arbejdsgiver end Københavns Kommune. Tilbage til infoa nr. 8 - 2007