Læs op Udskriv $name På visit i fremtiden Mens nogle gik i stemmeboksen, drøftede social- og sundhedsmedarbejdere fra Høje Taastrup Kommune arbejdsvilkår i ældreplejen anno 2022. Kommunen holdt teknologidag på valgdagen Af Ulla Nygaard - Måske får vi assistance af robotter til noget af det praktiske. Fx hørte vi, at man er ved at udvikle en baderobot, der kan frigøre os fra at bade de ældre, siger fællestillidsrepræsentant i Høje Taastrup, Brith Josephsen. Hun er ikke teknologiforskrækket efter en dag med diskussioner om teknologien i fremtidens ældrepleje. - Vi ved, at vi bliver færre til at tage os af de gamle, og vi ved, at der bliver flere og flere ældre. Derfor er vi nødt til at tage debatten om fremtidens ældrepleje og om, hvordan vi kan bruge teknologien. For mig har dagen været en øjenåbner, fordi den har vist, at teknologien giver os muligheder. Jeg håber, at vi får lov til at beholde opgaverne med omsorg for de ældre, hvis robotterne tager over på nogle af plejeopgaverne, siger hun. Veje til udvikling Debatten tog udgangspunkt i fire scenarier, som Teknologirådet har udarbejdet og opstillet for, hvordan teknologien kan anvendes i ældreplejen i år 2022. Men scenarierne handler ikke kun om teknologi, der var masser af politiske holdninger at forholde sig til. Fra social- og sundhedsområdet deltog ca. to medarbejdere fra hvert kollektiv og plejecenter i kommunen, i alt mere end 20 medarbejdere. Teknologirådets materiale er udviklet som værktøj til at få hul på en fremtidsdebat. Kommunerne opfordres til at involvere medarbejderne i debatten. Og det lykkedes fint i Høje Taastrup. - Maskinerne kan ikke overtage den menneskelige kontakt, som er altafgørende i ældreplejen. Men den kan lette nogle opgaver for os, og det var egentlig interessant at få øje på, siger Brith Josephsen. De fire scenarier Frem til 2022 vil andelen af borgere over 80 år stige med 37 procent fra 222.829 i 2007 til 306.026 i 2022. Derefter vil antallet af ældre fortsætte med at stige indtil 2040. Hvad betyder ny teknologi i ældreplejen for arbejdsforhold, faglighed, kvalitet og etik? Det spørgsmål stiller Teknologirådet som udgangspunkt for sit debatoplæg om ældreplejen i 2022. De fire scenarier viser, at udvikling er noget, man bevidst må beslutte sig for. Virkeligheden og arbejdsvilkårene kan se ud på vidt forskellige måder for ældre og medarbejdere i ældreplejen anno 2022. I den konkrete beskrivelse af hvert scenarium følger man medarbejdere og deres placering i forhold til arbejdsorganisation og teknologi. En række forskere og fagpersoner har været med til at planlægge debatmaterialet, blandt andre arbejdsmiljøkonsulent i FOA, Charlotte Bredal og forskningsleder i EGV Fonden Christine E. Swane. Materialet til fremtidsdebatten kan ses på Teknologirådets hjemmeside www.tekno.dk. Projektleder Ida-Elisabeth Andersen kan kontaktes for yderligere oplysninger på mail ia@tekno.dk 1. Tryghed og faste rammer Ældreplejen er en del af et centralt styret offentligt system med politisk fastsatte ydelser, som de ældre modtager efter objektive kriterier. Kvalitetsmål fastsættes centralt efter kriterier som bakterier i omgivelserne, tidsforbrug på samtaler og antal leverede timer. Arbejdsforholdene er præget af optimering og registrering af tidsforbruget for hver enkelt arbejdsgang og robotisering af så mange opgaver som muligt. Fagligheden er præget af specialiserede funktioner, løbende ændring af arbejdsprocesserne og registrering og kommunikation med centrale systemer. Etik i ældreplejen fastsættes som centrale normer - og udbredes til hjælperne som detaljerede adfærdsnormer. Hjælperne er ansat i den kommunale ældrepleje, nogle er SOSU-uddannet, andre har korte specialiserede efteruddannelser, og andre igen er ufaglærte. Brugerne ved præcis, hvad de har krav på i forhold til deres situation. Der er elektronisk overvågning, som sikrer hurtig reaktion ved bl.a. sygdom. 2. Frihed er det bedste guld I ældreplejen finansieres kun faste minimumsydelser over skatten - og de leveres sammen med frit valgte tilkøb på markedsvilkår fra mange leverandører. Kvalitet er først og fremmest det, den enkelte ældre vil have. Kvalitet måles på den tilfredshed, den enkelte ældre udtrykker. Arbejdsforholdene er meget forskellige og aftales på den enkelte virksomhed. Arbejdet er meget varieret, typisk selvstændigt og involverer ofte salg. Fagligheden defineres af den enkelte virksomhed - og af de statsligt fastsatte og overvågede minimumsnormer for de faste minimumsydelser. Etik fastsættes af den enkelte virksomhed og er er ofte en markedsføringsparameter over for de ældre og deres pårørende. Hjælperne er ansat i små og store private virksomheder. Hjælperne har yderst varierede baggrunde. Lønningerne er forskellige og ofte med bonusordninger. Brugerne har stor indflydelse, de vælger selv deres leverandører og de serviceydelser, de ønsker. En stor del af ydelserne betales af brugerne selv. 3. Det gode, sunde og lange liv Ældreplejen er en del af et offentligt sundhedsfagligt system. Det er lægefagligt og gerontologisk styret, med vægt på forebyggelse og rehabilitering. Kvalitet måles først og fremmest på sundhedstilstanden hos den enkelte ældre. Og på om den ældre er i stand til at leve et aktivt liv, efter eget valg. Arbejdsforholdene er præget af opdeling mellem forskellige faggrupper og kommunikation og koordinering med udgangspunkt i patientjournalen. Der er stærke faglige beslutningshierarkier og mange specialiserede ekspertfunktioner. Etikken tager udgangspunkt i samfundets pligt til at sikre, at alle har lige muligheder for at udfolde sig. Det opnår man ved at arbejde for fysisk og mental sundhed. Hjælperne er underordnede led i et sundhedsfagligt system. Der er krav om at udføre funktionerne rigtigt - og mulighed for at lære nye funktioner. Brugerne oplever på den ene side, at de er i en god sundhedstilstand højt op i alderen. På den anden side er der et stærkt pres for at leve sundt. 4. Fællesskab og selvforvaltning Ældreplejen er i høj grad offentligt finansieret, men styres mest af selvorganiserede grupper af brugere og hjælpere. Der er megen gensidig hjælp. Kvalitet drejer sig om det liv, de ældre har sammen - og om hvilket bidrag, den enkelte ældre kan give til det fælles liv. Arbejdsforholdene er præget af stor variation på grund af de forskellige grupper af ældre. Der er også stor mulighed for indflydelse. Fagligheden stiller krav om mange kompetencer, herunder ikke mindst evnen til at forstå og tale med andre. Etikken tager udgangspunkt i retten til forskellighed, både for de ældre og for hjælperne - og i alles pligt til at yde det, de kan. Hjælperne er ansat af de ældre selv og er i meget høj grad selvforvaltende. De planlægger selv deres arbejde i samarbejde med de ældre. Brugerne har opdelt sig i en lang række selvorganiserede grupper efter interesser og præferencer. Tilbage til infoa nr. 9 - 2007