Per Schultz Jørgensen, dr. phil.:
Relationerne er i centrum
"Malene (dagplejer) siger om tiden i dagplejen, at den er et næsten tidløst rum af udfoldelse. Der har de mulighed for at finde hinanden, siger hun, både børnene indbyrdes og hun i sit forhold til dem. Det handler om kontakten, forholdet mellem dem - det, der på fagsproget kaldes relationen. At finde frem til hinanden er at udbygge og skabe en relation. Hvis man ikke finder hinanden, bliver det i stedet aktiviteterne og opgaverne, der kommer til at fylde: om man nu når dem, hvilken rækkefølge de skal klares i, om de udføres godt nok osv. Det bliver gøremålene snarere end relationen, der bestemmer."
Kilde: Dagplejen - livsform og relation. Hans Reitzels forlag.
Ida Wentzel Winther, forsker, Danmarks Pædagogiske Universitet:
Et særligt udviklingssted
"I dagplejen har børn mulighed for at få et "ekstra" hjem, hvor de kan opføre sig hjemligt. Det betyder ikke, at barnet i egentlig forstand får en ekstra mor en ekstra far eller et ekstra hjem, men en ny "hjemlig" verden, hvor der sker noget andet end derhjemme. Meget tyder på, at børn har en veludviklet evne til at kunne omstille sig og føle sig hjemme flere steder. Det er næppe sådan, at børn mister noget eller bliver mere rodløse eller identitetsløse af at tilbringe megen tid i dagplejen. Man kan snarere sige, at børn får en ny verden, der kræver respekt. Dagplejen er derfor ikke et erstatningshjem eller et andenrangs pasningssted, men et særligt udviklingssted, der har sin egen kvalitet".
Kilde: Børnene med i hverdagen - dagplejepædagogik. FOA, 2003.