Ansatte på offentlig overenskomst
En fremtid med fuldtid
FOA er med i en fælles indsats med KL om at få flere op i tid eller på fuldtid på de kommunale arbejdspladser.
Af: Abigail Josephsen
I februar 2020 blev KL og Forhandlingsfællesskabet enige om målsætningerne for en fælles indsats for at få flere op i tid eller på fuldtid i kommunerne.
Indsatsens omdrejningspunkt er et tæt samarbejde med 26 såkaldte nøglekommuner, KL og Forhandlingsfællesskabet om at udvikle lokale løsninger til at få flere fuldtidsstillinger eller flere timer i deltidsstillinger.
Film og arbejdsbog
Indsatsen er nu klar med to redskaber:
Der er produceret en film, hvor Mona Striib (formand for Forhandlingsfællesskabet) og Michael Ziegler (formand for KL's Løn- og Personaleudvalg) fortæller om, hvorfor de som arbejdstagere og arbejdsgivere er gået sammen om en indsats, der skal få flere medarbejdere i kommunerne op i tid eller på fuldtid.
Se filmen 'En fremtid med fuldtid'
Der er også blevet udviklet en arbejdsbog med anbefalinger til, hvordan MED-systemet kan drøfte deltid og fuldtid.
Redskabet er målrettet henholdsvis Hovedudvalg og forvaltnings-, fælles- og område-MED.
Download arbejdsbogen 'Hjælp til MED-udvalg: Sådan sætter I fokus på fuldtid'
De lokale løsninger og gode erfaringer, kommunerne gør sig, vil løbende blive delt med landets øvrige kommuner på KL og Forhandlingsfællesskabet hjemmeside:
www.fuldtid.dk