Af: Jacob Kabel
Det er om at holde tungen lige i munden, når man forsøger at finde hoved og hale i den netop indgåede trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår på det offentlige arbejdsmarked. Dine kolleger har muligvis spørgsmål, du har svært ved at svare på, og det er sådan set ret forståeligt. Læser du med her, finder du svar på det meste.
Måske vigtigst af alt er det værd at understrege, at intet af det aftalte er trådt i kraft nu her. Alle detaljer fra trepartsaftalen skal forhandles på plads ved forårets overenskomstforhandlinger (OK24), og således står de til først at træde i kraft fra den 1. april 2024 – når de nye overenskomster træder i kraft.
Men hvad er der så udsigt til? Det vil jeg forsøge at guide dig igennem nu, og jeg undskylder på forhånd, at det bliver lidt langt…
Lønstigninger – hvem og hvor meget?
Regeringen havde på forhånd udpeget en række faggrupper, som de mente, skulle have et lønløft. Af FOA-faggrupper var social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt pædagoger udpeget.
Det er også disse faggrupper, der med aftalen opnår de største lønstigninger, men de beløb, jeg nævner herunder, er gennemsnitsbeløb og inklusiv pension, særlig feriegodtgørelse og lønafhængige særydelser, hvorfor man ikke 1:1 vil kunne aflæse den eksakte stigning på sin lønseddel. Nogen vil få lidt mere, andre vil få lidt mindre. Det er vigtigt at have for øje, og ja, det er både kryptisk og kompliceret, men det er så tæt på, vi kan komme på nuværende tidspunkt, da den konkrete udmøntning aftales ved de kommende overenskomstforhandlinger. Trepartsaftalen udstikker rammerne.
Når det er noteret, så står begge SOSU-grupper til at få en månedlig lønstigning på ca.1.000 kroner, og hvis man har mindst fire års anciennitet, er beløbet ca. 1.900 kroner. Pædagoger – også i dagplejen – står til en stigning på ca. 1.800 kroner.
Hvis man indgår i vagtlag, er der yderligere stigninger i sigte, og her er det lykkedes forhandlerne fra fagbevægelsen – herunder Mona Striib – at få større bredde i aftalen, så de ekstra penge, der er afsat til medarbejdere, der tager vagter på skæve tidspunkter af døgnet og i weekender, også gælder andre faggrupper end de udpegede.
I praksis betyder det, at hvis man arbejder under døgnarbejdstidsaftalen for enten SOSU eller socialpædagoger, så vil man også selv få lidt ekstra i lønposen, selvom man ikke tilhører én af de udvalgte faggrupper, som omfattes af lønløft. Dette tillæg har en gennemsnitlig værdi på ca. 600 kroner om måneden for på SOSU-området og ca. 700 kroner på det døgnpædagogiske område. Samme regel som før gælder: Nogen får lidt mere, andre lidt mindre, og beløbet er inklusiv pension osv.
Grunden til at nogen får lidt mere end andre har forskellige årsager, der omhandler, hvor mange timer man arbejder ugentligt (det generelle lønløft), og hvor mange af disse der ligge på skæve tidspunkter (forhøjede vagttillæg).
Førnævnte beløb gælder for kommunalt ansatte. For ansatte i Regionerne vil værdien på SOSU-området være gennemsnitligt ca. 1.400 kroner i stedet for ca. 600 kroner.
Hvad er prisen for lønstigningerne?
For at få det ekstraordinære lønløft har fagbevægelsen været nødt til at acceptere visse modydelser. De mest omtalte handler om ændret arbejdstidsaftale og ændrede seniorordninger, mens både muligheden for mere lokalløn samt sammenkædning ved OK24 har været nævnt. Men hvad er op og ned?
Ændrede hviletider
De fleste modydelser handler om, at arbejdsgiverne ønsker mere fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Derfor har de ønsket flere lokale aftaler om at nedsætte hviletiden til otte timer, så man som medarbejder kan møde ind på arbejde, otte timer efter man har fået fri.
Arbejdsgiverne får dog hverken ændret på 11-timers reglen eller muligheden for lokale aftaler om at nedsætte hviletiden til 8 timer. Det er meget vigtigt at notere sig. Friheden til at sige ja eller nej til en lokalaftale er uantastet. Det, vi i fagbevægelsen har sagt ja til, er at være med til at udbrede, at der laves gode lokalaftaler, der muliggør kun otte timers hvile. Men før man som medarbejder kan blive pålagt dette, skal der det ske ved skriftlig aftale mellem ledelsen og en personalegruppes tillidsrepræsentant/organisation.
FOA har sagt ok til at udbrede kendskabet til, hvordan man laver gode lokalaftaler, der ser på både behovet, formålet og arbejdsmiljøet. Den slags aftaler er allerede udbredt. Derfor er det vigtigt at have for øje, at man, hvis man ønsker at indgå en sådan aftale, ser på både medarbejdernes arbejdsmiljø og behov for mere fleksibel arbejdsplanlægning.
Ændrede seniorordninger
På lige præcis dette punkt har fagbevægelsen måttet sluge en kamel. Det har længe været arbejdsgivernes ønske at lade senioraftalerne ”indeksere”. Det betyder, at senioraftalerne træder senere i kraft, i takt med at folkepensionsalderen sættes op.
I praksis bliver det sådan, at aldersgrænsen for seniordagenes ikrafttræden fra 2026 ændres fra at være 58 år til at være 10 år før folkepensionsalderen. Da folkepensionsalderen sættes op til 69 år i 2035, er det aftalt, at man fra 2026 skal være 59 år for at opnå ret til seniordage.
Herudover skal der aftales et princip om at seniordage som udgangspunkt udbetales. Dog således, at man som medarbejder stadig har mulighed for at vælge seniordage fremfor udbetaling.
Disse ændringer gælder vel at mærke kun for de grupper, der med trepartsaftalen opnår et lønløft enten på grundlønnen eller i form af anciennitetstrin. De FOA-grupper, der alene får ekstra penge for at gå i vagt, bliver ikke berørt.
Mere lokalløn?
Ja, der er udsigt til mere lokalløn med tiden, selvom det ikke er noget, der er groet i FOAs baghave. Men ikke nødvendigvis i den form vi hidtil har kendt den. Parterne har nemlig aftalt, at lokallønnen i højere grad skal bruges til at sikre rekruttering og fastholdelse.
Sammenkædning og muligheden for at strejke
Fagbevægelsen har også accepteret, at alle fagforbunds forhandlingsresultater bliver omfattet af et samlet mæglingsforslag, der skal til urafstemning blandt alle de offentligt ansattes organisationer.
Det betyder, at et forbund, der stemmer nej til overenskomstresultatet, ikke skal strejke, medmindre der på tværs af alle organisationerne overordnet stemmes nej.
Det betyder, at der enten bliver storkonflikt eller ingen konflikt – der er ikke noget midtimellem ved OK24. Ved overenskomstforhandlingerne i 2021 stemte sygeplejerskerne nej, og de endte i en flere måneder lang strejke. Det vil altså ikke kunne ske ved OK24.
Få mere viden
Som jeg skrev indledningsvis, er det kompliceret stof. Det betyder desværre også, at der kan opstå misforståelser og fejlfortolkninger, hvilket ingen er tjent med. FOA afholder derfor to webinarer om trepartsaftalen på torsdag d. 7. december (kl. 16 og 18). Her vil forbundsformand Mona Striib og forhandlingsdirektør Jakob Bang gennemgå aftalen, og det vil være muligt at stille spørgsmål til de to. Deltag i webinarerne her:
7. december kl. 16.00 - 17.00
7. december kl. 18.00 - 19.00
Vi har desuden samlet en lang række spørgsmål og svar om treparten, og dem kan du finde her.
Derudover har vi lavet en oversigt over aftalen, så man kan blive klogere på, hvor store dele af midlerne der er afsat til de forskellige områder, og hvad det i øvrigt indebærer af fremtidige forhandlinger. Det er nok mest til de særligt interesserede, men du kan finde oversigten her.
Fagbladet FOA har naturligvis også dækket trepartsaftalen, og deres artikler kan du finde her.
Hvis du ikke finder svar på dine egne eller dine kollegers spørgsmål i hverken ovenstående eller i de forskellige links, er du velkommen til at sende undertegnede en mail på jacka@foa.dk. Så vil jeg se, om jeg kan finde svar til dig.