Læs op Udskriv Torsdag den 02.12.2010 Lønforhøjelse - hvem har ansvaret? Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Michael Madsen Om ikke så længe, skal vi til at hører og stemme om overenskomst 2011-2014. Jeg må indrømme at jeg ikke har den store interesse i dette, da jeg kan se, at det jeg skulle have haft i lønforhøjelse i denne overenskomst periode 2008-2011, ikke er kommet, vi skulle have 1,25% pr.1-4-2010. Hvorfor skal vi igen, igen, igen, igen, igen, igen, igen, igen, igen, igen og igen, vente på at FOA tager sig sammen.? Sagen venter vel på at andre i FOA tager sig sammen, men hvem har et ansvar, Klubben, Sektoren i Århus, Afdelingen i Århus, Sektoren i Forbundet eller Forbundet.? Buschauffør i Århus. Svar: Hej Michael Jeg tror du henviser til Ny løn forhandlingerne for buschauffører? Forhandlingerne varetages af lokalafdelingerne i samarbejde med de tillidsvalgte. Det er ikke nogen kunst at få en aftale, hvis man blot underskriver de aftaler, som arbejdsgiveren præsenterer os for. Men som du sikkert ved, så skal der to parter til, før vi har en endelig aftale om udmøntning af ny løn. Vores mål med forhandlingerne på din arbejdsplads er at sikre, at pengene fordeles så retfærdigt som muligt, men det er ikke nødvendigvis din arbejdsgivers mål med pengene. Jeg tror du vil foretrække, at vi arbejder videre med sagen, før vi underskriver aftalen - men jeg kan tage fejl. Du er altid velkommen til at kontakte din sektorformand for yderligere informationer om forhandlingerne. Venlig hilsen Kirsten Normann