Læs op Udskriv Fredag den 01.07.2011 Pressemeddelelse: Manglende løn bør få konsekvenser Del på Facebook Del på X Send som mail FOA Århus kræver nu, at kommunerne skal kunne overtage arbejdsgiveransvaret for handicappede, der ikke selv ønsker at ansætte deres hjælpere. I dag må kun private firmaer, brugerorganisationer og pårørende overtage ansvaret.FOA rejser kravet, efter det omstridte firma Handihelp ikke har udbetalt den løn, som en række århusianske handicaphjælpere skulle have modtaget i går, d. 30. juni. - Det er helt urimeligt, at vores medlemmer nu igen ikke får deres løn til tiden, for det er desværre ikke første gang, at Handihelp sætter sig selv i et utroligt dårligt lys. Fuskere har alt for let spil i handicaphjælperbranchen, og handicappede burde kunne vælge deres kommuner, som et sikkert alternativ til firmaerne, mener FOA Århus formand Kirsten Normann Andersen, som understreger, at det i forvejen er kommunerne, som bevilger pengene, så de handicappede kan hyre hjælpere eller et firma.Tidligere i år udbetalte Handihelp ikke de ansattes januar-løn til tiden, og pengene kom først efter, FOA havde truet med at begære firmaet konkurs. Tidligere i samme måned, midt i januar, havde et tv-dokumentarprogram anklaget Handihelp for at svindle.- Desværre står vores medlemmer nu igen i en rigtig træls situation, og vi er ved at undersøge, hvad vi skal gøre for at hjælpe dem bedst muligt, lover Kirsten Normann Andersen. Hvis Handihelp bliver erklæret konkurs, vil Lønmodtagernes Garantifond betale den løn, som firmaet skylder sine ansatte. Yderligere oplysninger og kommentarer: Formanden for FOA Århus, Kirsten Normann Andersen 2631 3190