Læs op Udskriv Fredag den 10.06.2011 Nattevagtsmøde efter overfald FOA Århus indkalder nu den århusianske ældreplejes nattevagter til medlemsmøde. Det sker efter flere overfald på nattevagter, der arbejdede alene. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou Senest overfaldt en knivbevæbnet mand en nattevagt fra Lokalcenter Hørgården og Vejlby, der var alene, da hun passede sit arbejde i nogle plejeboliger. Mødet bliver holdt d. 22. juni fra kl. 16 til 18 i FOA Århus’ lokaler, Christian X’s Vej 56-58 i Viby. Bemærk at mødet tidligere var lagt dagen efter, d. 23. juni, men det er nu blevet flyttet. På mødet vil afdelingen orientere nattevagterne, samt deres tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter om, hvad der er sket, siden de sidst mødtes for at diskutere situationen. Nattevagternes alenearbejde er en del af budgetbesparelserne, og FOA Århus har fra begyndelsen advaret om, at alenearbejde i ældreplejens nattevagt er uforsvarligt. Afdelingen har også meldt Århus Kommune til Arbejdstilsynet og samtidig krævet, at kommunen i det mindste laver ordentlige risikovurderinger og instruktioner for arbejdet.