Læs op Udskriv Tirsdag den 11.09.2012 Sundhedsdirektør ignorerer fakta Da sundheds- og omsorgsdirektør Hosea Dutchke for nogle uger siden startede en debat om et jobrotationsprojekt, skete det med et frådende angreb på ledige social- og sundhedsassistenter og deres fagforening. Så det er lidt underligt, at direktøren i JP Århus 11/9 beklager sig over tonen i debatten. Del på Facebook Del på X Send som mail Endnu mere underligt er det, at Hosea Dutchke ikke forholder sig til debattens fakta. Han skriver, at Sundhed og Omsorg har haft problemer med at finde vikarer til jobrotationsprojektet, og han giver de ledige social- og sundhedsassistenter skylden. Det er urimeligt, fordi Sundhed- og Omsorgs problemer skyldtes Århus Kommunes egen inkompetence. Der var nemlig tilstrækkeligt mange ledige, som ønskede vikariaterne, men Jobcentret og Sundhed og Omsorg havde store problemer med at modtage deres arbejdskraft. For eksempel måtte nogle interesserede vente længe, inden kommunen overhovedet ville snakke med dem, og samtalerne kom først, da FOA Århus havde rykket kommunen. Andre kom ganske vist til samtaler, men hørte aldrig mere fra arbejdspladserne. Det ville klæde sundheds- og omsorgsdirektør Hosea Dutchke at være en del mere selvkritisk, når han omtaler jobrotationsprojektet. Næstformand Inge Jensen Pedersen FOA Århus Christian X’s Vej 56-58