Læs op Udskriv Torsdag den 31.05.2012 Fyret TR og AMR fik 25.000 kr. hver Falck Hjemmepleje har accepteret, at to fyrede medarbejdere, en tillidsrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant, får væsentligt bedre fratrædelsesbetingelser, end de der står i overenskomsten. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou Det er sket, efter selskabets arbejdsgiverorganisation, DI, og FOA Århus har holdt et såkaldt mæglingsmøde. De to fyrede blev begge sygemeldte omkring årsskiftet, og i det ene tilfælde er medarbejderens sygdom, stress, anmeldt som arbejdsskade. Begge ønskede at komme tilbage til deres arbejdsplads, men sygdomsforløbene viste sig at være langvarige, og sidst i april meddelte Falck Hjemmepleje, at selskabet ville opsige de to medarbejdere. Den melding førte til et mæglingsmøde mellem DI og FOA Århus. Her indgik parterne en aftale, som betyder, at medarbejderne får løn til og med 31. oktober, som de skal efter overenskomsten. Derudover indebærer aftalen imidlertid, at de bliver fritstillet i opsigelsesperioden, så de ikke skal møde på arbejde, selvom de bliver raske, ligesom de kan opnå dobbeltløn i nogle måneder, hvis de får andet arbejde. Endvidere får de to medarbejdere 25.000 kr. hver, samt halvdelen af deres opsparede ferie, to uger og fem feriefridage, udbetalt, således at de kun skal holde de sidste tre uger i opsigelsesperioden.