Læs op Udskriv Fredag den 20.04.2012 Halvdelen stemte nej til privat-OK Halvdelen af de afgivne stemmer var nejstemmer, da FOA Århus’ privatansatte medlemmer tog stilling til mæglingsforslaget for det private arbejdsmarked. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou FOA Århus’ bestyrelse havde anbefalet medlemmerne at stemme nej, blandt andet fordi de meget små lønstigninger næsten helt sikkert vil betyde et reallønsfald. Og den opfordring fulgte altså halvdelen af de, der afgav deres stemme. På landsplan stemte de privatansatte FOA medlemmer imidlertid klart ja til den nye overenskomst, som også et stort flertal i hovedbestyrelsen havde anbefalet. 79,4 % af de afgivne stemmer var jastemmer, mens 20,6% stemte nej på landsplan. Stemmeprocenten var lav. Blot 17,5 % af FOAs privatansatte medlemmer stemte på landsplan, mens stemmeprocenten i FOA Århus var lidt højere, nemlig 19,8 %. FOA Århus’ privatansatte medlemmer arbejder især i såkaldte fritvalgsfirmaer på ældreområdet, i vikarbureauer og i private daginstitutioner.