Debatindlæg: Regeringen fornærmer de arbejdsløse

Af: Afdelingsformand Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Virkeligheden udenfor Christiansborg er, at arbejdsmarkedet nægter at stå til rådighed for rigtig mange mennesker. Alligevel skal arbejdsløse oftere og ofte tåle, at regeringspolitikere mere end antyder, at de ikke gider arbejde.

Det skete for eksempel, da hotelbranchen fornylig fortalte, at hotellerne hovedsageligt tiltrækker arbejdskraft fra etniske minoriteter, når de skal have gjort rent. Det er imidlertid sådan, at disse job typisk ikke er regulære fuldtidsstillinger, men ofte er løntilskudsjob og deltidsstillinger, der giver måske ti timers lavtlønnet arbejde om ugen. Det er derfor ikke underligt, at kun de mest udsatte arbejdsløse er interesserede, og det ville helt sikkert lette hotelejernes rekruttering, hvis de tilbød folk mere anstændige vilkår.

Historien understreger i virkeligheden, at arbejdsgiverne ikke mangler folk, og da slet ikke til fuldtidsjobs, der bliver tilbudt på almindelige og overenskomstmæssige vilkår. Alligevel løftede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen pegefingeren og fastslog, at kontanthjælpsmodtagere jo skal søge og tage arbejde.
Og arbejdsløse skal ikke bare leve med, at regeringen mistænkeliggør dem. De er også vidner til, at regeringen både gør det sværere at få job og samtidig forringer deres forhold.

Det sker for eksempel, når regeringen vil indføre en skattereform, der skal ”øge arbejdsudbuddet”, fordi den skal få folk til at arbejde mere. Hvis reformen virker, vil folks gennemsnitlige arbejdstid altså stige, og det vil betyde færre jobs, så længe arbejdsgivernes efterspørgsel efter arbejdskraft ikke stiger tilsvarende. Oveni vil den samme skattereform sandsynligvis forringe de arbejdsløses økonomi, fordi de ikke får skattelettelser, men skal betale de afgiftsstigninger, som formentlig skal finansiere lettelserne.

Regeringens tone og politik overfor de arbejdsløse belaster dem psykisk, og de vil stadigt mere desperat søge jobs i en situation, hvor jobbene er alt for få. De arbejdsløses desperation vil også ramme lønmodtagerne, ikke mindst de lavtlønnede, der vil få sværere og sværere ved at bevare ordentlige løn- og arbejdsforhold, hvis stadigt mere desperate mennesker vil overtage deres arbejde for næsten enhver pris.

Mange lønmodtagere og arbejdsløse har haft store forventninger til de regeringspartier, der har afløst de borgerlige, og som lovede så meget. Men hvis ikke regeringen meget snart ændrer signaler, må dens kernevælgere sige, som andre før dem: Hvad skal man med fjender, når man har den slags venner!