Tip en ledig om et job

Kender du til et ledigt job, varigt eller midlertidigt, så kontakt FOA Århus.
Fagforeningen vil så bruge dit og andres tip til at hjælpe ledige, som står til at miste deres dagpenge i den nærmeste fremtid.

Omkring 70 FOA Århus medlemmer risikerer at miste deres dagpenge alene i december og januar, og i de følgende måneder vil endnu flere blive ramt. Mange vil stå helt uden indkomst, hvis de ikke får job, fordi de ikke kan få kontanthjælp.

FOA Århus vil naturligvis gøre, hvad afdelingen kan for, at så mange som muligt får et job. Så hvis du fra dit arbejde eller netværk kender til en jobmulighed, vil din hjælp være uvurderlig.

Kontakt FOA Århus på mail: aarhus@foa.dk, hvis du har et tip om et job. Eller ring på tlf.: 89 36 66 66