Hvis lærerne bliver lockoutet…
FOA har indkaldt tillidsvalgte og medlemmer, som arbejder på skoleområderne og i SFO’erne til møde onsdag den 3. april kl. 17, for at drøfte arbejdssituationen på områderne, hvis lærerne bliver lockoutet.
Af: Kirsten Normann Andersen
Men andre FOA medlemmer kan også blive berørt af en eventuel lockout. Men reelt kan vi risikere, at skolelærerne er lockoutet fra og med den 2. april.
Kun det sædvanlige arbejde skal udføres af FOA medlemmer…
For en god ordens skyld, så skal det præciseres, at FOA medlemmer ikke skal påtage sig andet arbejde, end det arbejde, som vi sædvanligvis udfører. Vi skal hverken passe børn, som ikke kan komme i skole – gøre hovedrent – eller renovere tomme klasselokaler.
Særligt om elever…
Eleverne på social- og sundhedsskolen og på teknisk skole risikerer, at de ikke kan modtage undervisning, hvis lærerne lockoutes. Det kan være forskelligt, hvad det kommer til at betyde for den enkelte elev, men elever kan holde sig opdateret om, hvordan man skal forholde sig på forbundets hjemmeside www.foa.dk. FOA Århus vil også sørge for, at der kommer relevant information til eleverne på vores lokale skoler.
I det hele taget…
Hvis du er berørt af en eventuel lærerkonflikt – og er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, så kontakt den lokale tillidsrepræsentant eller FOA Århus.
Tilmelding til medlemsmødet
Tilmelding til medlemsmødet for medlemmer, som arbejder på skoleområdet og i SFO'erne kan ske her.