Læs op Udskriv Torsdag den 07.11.2013 Jan Nonboe valgt til forbundspost Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou Jan Nonboe stopper som formand for Teknik- og servicesektoren i FOA Århus og skal fremover være næstformand for forbundets Teknik- og servicesektor. - Jeg vil arbejde for, at FOA får et stærkere fokus på de grundlæggende fagforeningsopgaver som løn- og arbejdsforhold, siger han. Jan Nonboe blev valgt på det landsdækkende sektorårsmøde, der blev holdt i forbindelse med sidste uges FOA kongres. Der var kampvalg om næstformandsposten, og Jan Nonboe fik 55 stemmer, mens modkandidaten fik 20 stemmer. Lokalt betyder valget, at næstformanden for Teknik- og servicesektoren i Århus, Ove Mikkelsen, er konstitueret som formand i resten af valgperioden, der løber indtil det næste lokale sektorårsmøde i 2015. Sektorbestyrelsen mødes d. 20. november 2013 og kan her vælge en ny lokal næstformand.