Stor julekalender-konkurrence på www.foa-aarhus.dk

FOA Århus-medlemmer kan hver dag i december vinde en præmie, der er omkring 200 kr. værd, og samtidig får de chancen for at vinde en iPad.

Det sker, når FOA Århus afholder en stor julekalender-konkurrence på afdelingens hjemmeside www.foa-aarhus.dk. Her kan medlemmerne hver dag klikke på dagens låge og besvare et spørgsmål. De kan finde alle svar på hjemmesiden, og blandt de rigtige svar trækker FOA Århus hver dag lod om en præmie, der har en værdi af ca. 200 kr. Konkurrence-deltagerne kan på hjemmesiden læse, hvem der vinder og se de rigtige svar. Vinderne får dog også direkte besked.

Efter jul trækker afdelingen så lod blandt de, der har svaret rigtigt på alle 24 spørgsmål, og her er præmien en iPad.

Præmierne kan afhentes i FOA Århus, Christian X's Vej 56-58, 8260 Viby J.

Alle medlemmer får hver dag en mail, der minder dem om konkurrencen og dagens spørgsmål, hvis FOA Århus har deres mailadresse, og de ikke framelder sig denne service.

Alle kan selvfølgelig også hver dag gå direkte på hjemmesiden og finde konkurrencen, der ligger på denne underside http://www.foa.dk/Afdelinger/FOA-Aarhus/julekalender.

Den første låge kan dog først åbnes 1. december.