Landsdækkende TR-stormøde for velfærd
På mødet vil tillidsfolkene blandt andet diskutere, hvordan de får sat velfærden på dagsordenen i den kommende kommunale valgkamp.

Landsdækkende TR-stormøde for velfærd

30. september 2013, dagen før Folketinget åbner, afholder FOA og 10 andre forbund et landsdækkende tillidsrepræsentantmøde i Odense.

Baggrunden er, at finanslovsforslaget og de kommunale budgetforslag lægger op til, at der fortsat skal være meget stramme rammer om den offentlige økonomi. Den udviklingen har i forvejen sat velfærden under pres og kostet tusindvis af jobs i den offentlige sektor.

På mødet vil tillidsfolkene blandt andet diskutere, hvordan de får sat velfærden på dagsordenen i den kommende kommunale valgkamp.

Interesserede tillidsfolk kan tilmelde sig her.

Der bliver fælles transport fra Århus. De tilmeldte tillidsfolk vil senere få nærmere besked om transporten, og det vil ske direkte pr. mail.