Læserbrev: Politikkerne må tage ansvar…

I en artikel d. 4/9 i JP Århus kan man læse, at færre sygeplejersker skal løse flere komplekse opgaver og at de som sygeplejersker dagligt må gå på kompromis med, hvilke opgaver der skal løses og hvilke der ikke skal.

Vi deler sygeplejerskernes bekymring, da vi ved, at øget borgergrundlag, hurtigere hospitalsudskrivelser og nulvækst i Kommunerne betyder forringelser. Ligesom sygeplejerskerne går social og sundhedspersonalet også dagligt på kompromis med deres faglighed, når de skal prioritere i hvilke opgaver der skal løses og hvordan.

Der er høje krav til dokumentationen men den udføres mindre grundigt eller i tilfælde slet ikke og det mindsker borgersikkerheden. Desværre er der flere og flere komplekse borgere der ikke passer ind i ydelsespakkerne. Det stigende antal demente borgere, psykisk syge, misbrugere og udafreagerende borgere giver mere uro. Personalet forsøger på bedstevis, at dele sol og vind, men står i et krydspres. Det går fra den psykiske omsorg til de borger der rækker ud efter deres hånd, hvor personalet oplever sig afstumpet, når de under tidspres grundet for mange opgaver og for få ressourcer er nødsaget til, at lade som om de hverken hører eller ser borgernes ”blødende” sjæl.

Basale opgaver som ernæring og væske opleves også svært at udføre med kvalitet. Borgerens ernæringstilstand har stor indflydelse på deres sygdomsforløb og på hvor hurtigt de kan komme sig igen for at undgå (gen)indlæggelse. Ressourcerne rækker bare ikke i væske/ernæringssituationen og nogle har oplyst, at det ikke længere er fagligt forsvarligt, når de skal gå på kompromis med deres faglighed, når de hele tiden skal prioritere i opgaver, da det forventes, at de når det hele.

Social og sundhedspersonalet har opbygget særlig personlig viden om de enkelte borgere og det skyldes i høj grad, at medarbejdernes tilgang til borgerne er præget af en generel omsorg for det hele menneske, som gør borgerne trygge i plejesituationen og er væsentlig i forhold til tidlig opsporing og forebyggelse. Desværre er der skåret kraftigt i hjemmeplejen og der sker ofte ændringer hvilket udfordrer kontinuiteten.

Det er derfor langt sværere for medarbejderen at udføre arbejdet, når der ikke er kontinuitet i de tildelte borgere, ikke mindst ved de demente borgere hvor en rutinepræget hverdag er en vigtig faktor for et trygt liv. Dermed må medarbejderen udføre sit arbejde ud fra sine generelle social- og sundhedsfaglige kompetencer og hverdagsplanerne. Dagligdagen for medarbejdere og borgere vil opleves som ”et nyt møde hver dag”, hvilket kan blive en forhindring for tidlig opsporing og forebyggelse.


Fællestillidsrepræsentanter FOA
Sundhed Og Omsorg, Aarhus Kommune
Britha Lund Sørensen
Jytte Dylmer
Charlotte Overgaard
Anette Samuelsen