Læs op Udskriv Onsdag den 19.02.2014 Lær at lave din egen hjemmeside FOA Århus medlemmer kan nu få et gratis 3-dages kursus, hvor de kan lære, hvordan man laver sin egen hjemmeside. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou Kurset introducerer kort deltagerne til blandt andet 123hjemmeside, One.com og Mono.net, som er nogle af de værktøjer, man kan bruge. Derefter har kurset fokus på, hvordan man bruger Mono.net, der er et dansk hjemmesideværktøj, som er gratis. Mono.net er let at bruge, og en række flotte designskabeloner gør det enkelt at lave en hjemmeside, der ser professionel ud. Det brugervenlige program gør det let at placere tekster, billeder, video og meget andet, og man skal altså hverken kunne kode eller designe for at lave en flot og brugbar hjemmeside. Hvis deltagerne har billeder eller et logo, de gerne vil bruge på deres hjemmesider, så kan de tage dem med på kurset, der bliver holdt 4. marts, 5. marts og 11. marts 2014. Det sker alle dage fra kl. 8.30 til 11.30 i FOA Århus lokaler. Der bliver serveret franskbrød, kaffe og te på kurset, som kræver et grundlæggende kendskab til, hvordan man bruger en pc. Tilmelding skal senest ske d. 25. februar, og den kan ske her. Se øvrige nyheder