Læs op Udskriv Onsdag den 24.09.2014 Lær om Digital Post, Borger.dk og e-Boks FOA Århus medlemmer kan nu lære at oprette og bruge en Digital Postkasse, som alle i Danmark over 15 år skal have senest 1. november 2014. Samtidig kan de høre om Borger.dk og e-Boks. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou Snart skal alle borgere i Danmark over 15 år have anskaffet sig en Digital Postkasse, hvis de ikke har fået en dispensation. Fremover er det i den digitale postkasse, at borgerne vil modtage breve fra det offentlige som for eksempel hospitalsindkaldelser eller personlige skattesager. På et nyt kursus kan FOA Århus medlemmer lære at håndtere en Digital Postkasse og samtidig få en introduktion til Borger.dk og e-Boks, og hvordan samspillet mellem de tre ting fungerer. Kursusdeltagerne skal have et grundlæggende kendskab til, hvordan man bruger en pc, og det er vigtigt, at alle medbringer NemID. Kurset foregår d. 8. oktober 2014 fra kl. 08.30 til 11.30 i FOA Århus lokaler, hvor der bliver serveret sandwich, vand, kaffe og te. Tilmelding senest d. 1. oktober, og det kan ske her. Se øvrige nyheder