Læs om efterårets medlemsarrangementer
Det nye nummer af Fagbladet FOA Århus indeholder et program for efterårets spændende medlemsaktiviteter, så der kan være god grund til at gemme juni-nummeret, som FOA Århus medlemmer modtager i øjeblikket.
Af: Anders Schou
I disse dage lander det nye nummer af Fagbladet FOA Århus i medlemmernes postkasser og brevsprækker. Nummeret præsenterer en lang række aktiviteter, som fagforeningen tilbyder medlemmerne i efteråret 2014.
Der er flere spændende foredrag på programmet. Blandt andet fortæller journalist og studievært Kåre Quist om sine oplevelser på Operation X, Ekstrabladet, Berlingske Tidende og DR, mens ergoterapeut og konsulent Mette Søndergaard holder et oplæg om livgivende omsorg til demente. Der er også en biograffilm på programmet og to helt nye IT-kurser, ligesom FOA Århus i efteråret opretter en IT-café, hvor medlemmerne kan få hjælp med deres PC’er, tablets og smartphones.
Flere andre interessante medlemsaktiviteter bliver omtalt i Fagbladet FOA Århus nye nummer, som du også kan læse her.
Du kan tilmelde dig arrangementerne via en blanket i det trykte blad eller her på hjemmesiden.