FOA Århus holder stor juletræsfest

Søndag den 6. december 2015 holder FOA Århus stor juletræsfest for alle medlemmer og deres familier.

I FOA Århus reception kan alle medlemmer fra den 2. november til og med d. 20. november købe billetter til årets store juletræsfest.

Julemanden kommer til festen, hvor nissebørn og voksne fra DUI-Leg og Virke underholder. Der er gaver og godteposer til alle børn og fællesdans omkring juletræet.

Børnebilletterne til juletræsfesten koster 40 kr., mens voksenbilletterne koster 20 kr. Hvert FOA-medlem kan højest købe to voksenbilletter, da der typisk er rigtig mange, som gerne vil deltage.

Festen varer fra kl. 10 til kl. 12.30, og den bliver holdt hos Århus Firma Sport, Paludan Müllers Vej 110, 8200 Århus N.