LO går på gaden

I de kommende uger går LO-fagforeningerne og politikere fra S, SF og Ø sammen på gaden i både Århus og Odder.

Under valgkampen fortsætter LO Århus kampagnen ”Ægte Rødt”, hvor fagligt aktive og politikere fra S, SF og Ø sammen går på gaden og opfordrer vælgerne til at stemme på et af de tre partier.

Det sker lørdag d. 6. juni og lørdag d. 13. juni, begge dage fra kl. 11 til 14, hvor Ægte Rødt-kampagnen uddeler flyers på Skt. Knuds Torv og byder på pølser, kaffe og en god snak.

På valgdagen d. 18. juni står Ægte Rødt-kampagnen på Rådhuspladsen fra kl. 15 til 18.

I Odder står LO Odder og repræsentanter for de tre partier ved banegården mandag d. 8. juni fra kl. 6.30 til ca. 8, hvor de deler flyers og vand ud. 

Se flyer fra LO her
.