Jack Hougård Kristensen - ny formand for Pædagogisk Sektor i FOA Århus. Læs op Udskriv Fredag den 02.09.2016 Ny formand for Pædagogisk Sektor Et ekstraordinært årsmøde i FOA Århus pædagogiske sektor har valgt Jack Hougård Kristensen som formand. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou Omkring 80 medlemmer var mødt op, da Pædagogisk Sektor i FOA Århus 1. september 2016 valgte ny formand. Knap 100 medlemmer havde forinden benyttet muligheden for at brevstemme. Jack Hougård Kristensen, FTR for pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere fik i alt 132 stemmer og blev valgt som ny sektorformand, mens Helle Elmstrøm Jensen, sektornæstformand og dagplejer fik 45 stemmer. Formandsposten i Pædagogisk Sektor var blevet ledig, da en ekstraordinær afdelingsgeneralforsamling umilddelbart før årsmødet havde valgt Mette Fuglsig Schjødt til FOA Århus nye næstformand. Mange medlemmer af Pædagogisk Sektor i FOA Århus var mødt op til det ekstraordinære årsmøde, hvor der skulle vælges ny formand. Se øvrige nyheder