Læs op Udskriv Fredag den 10.02.2017 Kom til folkemøde om fremtidens børnevelfærd Du kan give dit bud på det ideelle dagtilbud for 0-6-årige, når Aarhus for Velfærd holder folkemøde om fremtidens børnevelfærd. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou Det er den 27. februar 2017 på Højvangsskolen, Klokkeskovvej 1 i Stavtrup, at Aarhus for Velfærd holder folkemøde fra kl. 19 til 21. Her kan alle interesserede fortælle, hvordan de ønsker, at fremtidens dagtilbud skal se ud for børn, der er i alderen fra 0 til 6 år. Rådmand Bünyamin Simsek fra Aarhus Kommune samt forsker og lektor Søs Bayer fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet lægger op til debatten, som bliver styret af TV2-vært Frederik Roland. Aarhus Kommune ønsker et mere aktivt medborgerskab, og Aarhus for Velfærd vil op til det kommende byrådsvalg fastholde borgernes ønsker overfor byrådspolitikerne. Aarhus for Velfærd er samarbejde mellem en række lokale fagforeninger med FTF og LO Århus i spidsen. Læs om folkemødet på Facebook her. Hent en plakat der opreklamerer Folkemødet her. Du kan også opreklamere Folkemødet ved at dele og like denne video på Facebook. Se øvrige nyheder