Erstatning til fyrede billetkontrollører
Midttrafik bortviste i 2012-2013 tre billetkontrollører, der nu har fået en erstatning.
Af: Anders Schou
Tre overenskomstansatte tidligere billetkontrollører har fået en erstatning, efter Midttrafik i 2012-2013 bortviste og fyrede kontrollørerne. Selskabet beskyldte dengang kontrollørerne for at have lavet fiktive kontroller, og det var en beskyldning, som FOA Århus afviste.
Sagen har været længe undervejs i det fagretslige system, og er nu blevet afgjort med et forlig. Det indebærer, at kontrollørerne får en erstatning, der svarer til 3-4 måneders løn.