Valgmøde i FOA Århus

Mød repræsentanter for Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, når FOA Århus holder valgmøde i fagforeningens lokaler 25. marts.

Næste folketingsvalg kommer senest til juni, og selvom valget endnu ikke er udskrevet, så er valgkampen godt i gang. FOA Århus ønsker at sætte fokus på emner, der har særlig betydning for fagforeningens medlemmer og holder derfor et valgmøde, hvor debatemnerne er pension, efterløn, beskæftigelse, sundhed, uddannelse, velfærd, bureaukrati og arbejdsmiljø.

Der er altså mulighed for at stille spørgsmål som ”Hvornår får jeg tid til at gøre mit arbejde ordentligt?”
”Hvornår mon jeg kan gå på pension?” eller ”Hvordan får jeg flere uddannede kollegaer?” til politikerne i panelet, som er Camilla Fabricius (Socialdemokratiet), Kirsten Normann Andersen (SF), og Nikolaj Villumsen (Enhedslisten).

Valgmødet bliver holdt mandag d. 25.marts 2019 fra 19 til 21, og det foregår i FOA Århus lokaler på Christian X´s vej 56-58 i Viby J. Tilmelding til mødet kan ske på tlf. 8936 6666, på mail aarhusuddannelse@foa.dk eller via hjemmesiden her.

Hent A4-plakat, der opreklamerer valgmødet.