Velkommen til 70-80 ambulancereddere


FOA aftaler nu løn- og arbejdsforhold for knap 80 ambulancereddere mere i Århus.


Fra 1. februar dækker FOA overenskomsten alle ambulanceredderne i Århus, fordi Region Midtjylland nu har overtaget alle ambulanceberedskaber i kommunen. Det er 70-80 ambulancereddere, som derfor flytter fra Falcks overenskomst med 3F til regionernes overenskomst med FOA.

- Jeg vil gerne byde ambulanceredderne velkommen i FOAs faglige fællesskab, siger formanden for Teknik- og servicesektoren i FOA Århus Bente Mikkelsen, som fortæller, at FOA Århus nu er i gang med at forhandle ambulancereddernes lokalaftaler om arbejdstid og løn.

Tidligere har Region Midtjylland overtaget ambulanceberedskaber, der kører i Randers, Grenå og lidt i Århus, og dengang kom omkring 20 ambulancereddere over på FOAs overenskomst.