Debatindlæg fra FH Aarhus og DKF: God velfærd er bedre end en lav skat
Debatindlægget blev bragt i Aarhus Stiftstidende 31. august 2022
Af: Kresten Vendelboe & Dorthe Ryom Fisker, Fagbevægelsens Hovedorganisation i Aarhus & Den Kommunale Fællesrepræsentation
Den stramme økonomiaftale for landets kommuner betyder, at Aarhus Kommune skal finde 312 millioner kroner på budgettet næste år. Et beløb, som byrådspolitikerne vil hente ved at spare på velfærden. Det store spørgsmål er, om det er den vej, byens borgerne ønsker at gå. Svaret er nej, og borgerne er oprigtigt bekymrede for velfærden.
I en undersøgelse gennemført af Norstat Danmark vurderer 6 ud af 10 borgere, at der allerede i dag er for lidt personale til at løfte de kommunale velfærdsopgaver. Samtidig viser undersøgelsen, at halvdelen af aarhusianerne hellere ser en skattestigning på 0,5 procent frem for, at politikerne sparer sig til færre ansatte og dårligere service.
Resultaterne er særligt bemærkelsesværdige, fordi den kraftige inflation har forringet århusianernes privatøkonomi. Inflationen er en nærliggende forklaring på, at det er en faldende del af århusianerne, der foretrækker en skattestigning, når man sammenligner med tilsvarende tidligere undersøgelser. Men hver anden borger fortrækker altså stadig en skattestigning. Og selvom flere peger på omprioriteringer som en løsning, så vurderer et klart flertal, at Aarhus Kommune i forvejen har for lidt personale på de store velfærdsområder
I Odense har man sat skatteprocenten op, og i Aarhus bør vi med landets 17. laveste kommuneskat gå samme vej. Vi i fagbevægelsen i Aarhus og en stor del af byens borgere er af den overbevisning, at god velfærd er bedre end en lav skat.
Aarhusianerne vil have velfærd
FH Aarhus har fået foretaget en repræsentativ undersøgelse blandt 1.000 aarhusianerne, der entydigt viser, at flertallet af borgerne ikke ønsker flere forringelser af velfærden.
I ældrepleje, daginstitutioner, folkeskoler, fritidstilbud, borgerservice og på beskæftigelses- og handicapområdet sørger medarbejderne hver dag for, at velfærdsordningerne fungerer. Det er vigtigt, at det bliver ved med at være sådan. Desværre erfarer de ansatte, at de politisk bestemte besparelser hvert år medfører færre kolleger, et dårligere arbejdsmiljø og en større afmagt, fordi det er umuligt at nå alle. Mennesker i massiv mistrivsel og med særlige behov kalder akut på en forandring i rammerne omkring dem. Derfor skal politikerne lytte til byens borgere og få prioriteret velfærden.
Hvis vi sparer mere på tid eller personale til helt fundamental hjælp, vil det få konsekvenser for borgerne – særligt de sårbare. Det er en illusion at tro, at besparelserne ikke har konsekvenser. På mange arbejdspladser er det nærmest umuligt at få vagtplanen til at gå op, og den fornødne omsorg må udeblive. Det kan vi ikke være bekendt som by og samfund!
Vi har i forvejen lav skat i Aarhus Kommune sammenlignet med andre store byer, så det er en oplagt vej til at give trængte borgere bedre hjælp. Det er afgørende, at aarhusianerne ikke mister tilliden til, at velfærdssamfundet kan levere den kvalitet, som de forventer. Derfor giver det kun god mening, at vi med en lille skattestigning ser ud til at kunne undgå en sparerunde i Aarhus. En skattestigning vil ikke blot hjælpe den slunkne kommunekasse, men er også en investering og udvikling af den aarhusianske velfærd og borgerne i byen. Aarhusianerne oplever på mange måder, at deres by er i rivende udvikling. Det er nødvendigt at byens velfærd følger med, så vi ikke taber for mange på vejen. Men det kræver politisk vilje.
Vi håber inderligt, at politikerne lytter. Børn, ældre og socialt udsatte har i alt for mange år betalt prisen for, at vi ikke har brugt nok penge på velfærdssamfundet. Vi advarer om vidtrækkende konsekvenser, og aarhusianerne er tydeligvis også bekymrede. Der er for lidt personale til opgaven, som det er nu, og hverken pårørende, borgere eller medarbejderne kan se sig ind i endnu en sparerunde på velfærdsområderne. Det er et politisk valg at gå sparevejen, og vi opfordrer byrådet i Aarhus til at lytte til de bekymrede borgere, så der prioriteres anderledes.
Politikerne er nødt til at vende bøtten og se sociale indsatser som en investering og ikke som en omkostning. Prioriteres velfærden ikke, bliver regningen sendt direkte videre til næste generation, som skal betale for de mennesker, som i dag ikke får den nødvendige støtte til at mestre deres eget liv.
Aarhus Kommune kan ikke finde over 312 millioner kroner ved blot at effektivisere, som reelt er at spare. Undersøgelsen fra analysefirmaet Norstat Danmark viser, at selv når privatøkonomien strammer til, så vil mange århusianere gerne betale mere i skat for at undgå besparelser, der går ud over vores allesammens velfærd.
Aarhusianerne ønsker ikke at drive rovdrift på velfærden. Hvad ønsker politikerne?