Årsmøder skal vælge sektorformænd
Formændene for alle FOA Århus fire sektorer er på valg, når sektorerne holder årsmøder til oktober.
Af: Anders Schou-Hedegaard
FOA Århus er opdelt i fire sektorer, som samler medlemmer af beslægtede faggrupper, og der er snart årsmøde i din sektor, hvor du kan møde fagfæller og andre, som har et arbejde, der minder om dit eget.
I år er sektorformændene på valg, og du skal snart reagere, hvis du ønsker at stille op til formandsposten i din sektor eller har en kollega, som du synes skal stille op.
FOA Århus skal nemlig have kandidatforslagene til sektorformandsvalgene i Social- og sundhedssektoren samt Teknik- og servicesektoren senest d. 5. september 2023. Årsmøderne i de to sektorer bliver holdt d. 5. oktober 2023.
Til sektorformandsvalgene i Pædagogisk Sektor og Kost- og servicesektoren skal FOA Århus have kandidatforslagene senest d. 12. september 2023. Årsmøderne i disse to sektorer bliver holdt 12. oktober 2023.
Sektorformændene bliver valgt for fire år. Politisk ledelse i FOA Århus består af de fire sektorformænd samt afdelingens formand og næstformand.
Sektorårsmøderne bliver holdt i fagforeningens lokaler på Christian X’s Vej 56-58 i Viby J., og ved kampvalg kan medlemmerne også brevstemme i fagforeningen.
Læs mere om valgprocedure, dagsorden, mødetidspunkt og tilmelding her:
Social- og sundhedssektoren
Pædagogisk Sektor
Kost- og servicesektoren
Teknik- og servicesektoren