Få rabat på Ladywalk 2023 i Århus og på Samsø


FOA Århus betaler halvdelen af kvindelige medlemmers gebyr, hvis de vil deltage i Ladywalk og arbejdsgiveren ikke yder tilskud.

I år kan deltagerne i Ladywalk vælge mellem ruter på 3, 7 eller 12 km, og de skal blot beslutte sig , når Ladywalk starter 22. maj 2023 kl. 18.30. I Århus går starten fra Tangkrogen, Marselisborg Havnevej 1, mens det på Samsø er fra Havvejen/Langørevej.

Ladywalk handler ikke om at komme først, men om at få en dejlig oplevelse i et naturskønt område, og på Tangkrogen har FOA Århus et telt, hvor medlemmerne kan mødes og hente deres t-shirts.

Sidste frist for tilmelding og betaling er 17. april, og du kan læse mere og betale her.