Kom til stor demonstration for at bevare Store bededag
Der er gratis bustransport til Christiansborg, hvor FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation 5. februar vil samle lønmodtagere fra hele landet.
Af: Anders Schou-Hedegaard
FH afholder søndag den 5. februar kl. 14-16 en demonstration for at bevare Store bededag, og FOA Århus opfordrer alle medlemmer til at deltage, hvis de har mulighed for det.
Det er nu vi skal vise, at vi vil bevare vores fridag – kom og vær med! Vi vil ikke have, at politikerne blander sig i vores overenskomster!
Hvis Store bededag forsvinder, så mister alle lønmodtagere en fridag, og vi har brug for mindre nedslidning og stress – ikke færre fridage. Samtidig sker der en lønnedgang for de lønmodtagere, som tidligere fik tillæg, når de arbejdede på Store bededag.
Og det er lønmodtagerne selv, som gennem overenskomsterne har betalt for de aftaler omkring Store bededag, som regeringen nu dikterer skal ændres.
Søndag den 5. februar er der gratis buskørsel fra FOA Århus parkeringsplads kl. 8.45, og bussen kører retur til FOA Århus, når demonstrationen er slut.
Send en mail til aarhusuddannelse@foa.dk, hvis du vil med på turen til København. Skriv dit fulde navn, din fødselsdato, din arbejdsplads og dit mobiltelefonnummer. Det er muligt at tage familie og venner med - skriv blot hvor mange du tager med.
Sidste tilmeldingsfrist er 2. februar kl. 12.
Der må ikke forekomme arbejdsnedlæggelser i forbindelse med demonstrationen.
Få mere info om hvorfor FOA vil bevare Store bededag her.