Pressemeddelelse: Elever finder årets bedste praktiksted
Århus Social- og Sundhedsskoles elever kan nu give deres bud på arbejdspladser, der har gjort en særlig indsats for deres elever.
Social- og sundhedsuddannelsernes og den pædagogiske assistentuddannelses elever kan
foreslå praktiksteder frem til 26. oktober, og 9. november kårer FOA Århus så i samarbejde med Århus Social- og Sundhedsskole årets praktiksted.
- Vores uddannelser bygger jo på en vekslen mellem teori og praksis, så derfor er det vigtigt, at der er fokus på praktiktiden, mener Leo Fodgaard Hansen, skoleleder på Århus Social- og Sundheds-skole.
Eleverne kan foreslå både kommunale og regionale arbejdspladser, som geografisk skal ligge i Århus Kommune. De skal skrive til aarhus@foa.dk og fortælle, hvad deres favoritpraktiksted hedder, og hvorfor det er så godt.
- På den måde kan social- og sundhedsskolens elever være med til at definere, hvad en god praktik-plads er, siger Jette Ohlsen, der er formand for Social- og sundhedssektoren i FOA Århus.
Selve kåringen af årets praktiksted foregår på Århus Social- og Sundhedsskole.
Det sker ved et festligt arrangement, hvor Freddy Meyer holder et både morsomt og tankevækkende fo-redrag, og hvor skolen giver en frokost.
Yderligere oplysninger og kommentarer:
Leo Fodgaard Hansen, skoleleder på Århus Social- og Sundhedsskole, mobil: 20 97 35 59
Jette Ohlsen, formand for Social- og sundhedssektoren i FOA Århus, mobil: 26 31 31 91
Se plakat for arrangementet her.