• Læs op
• Udskriv

Vi er nødt til at tale om, hvad velfærdens front er værd?

Offentligt ansatte i den borgernære velfærd er ikke blandt de bedst lønnede i Danmark. Mildt sagt. Samtidig oplever vi rekrutteringsproblemer, der kun ser ud til at blive værre fremover. Mon ikke det var på tide at anerkende den indsats, de yder, og give dem et lønløft, så de kommer op på et niveau, der afspejler den værdi, de har for vores højt besungne velfærdssamfund?

Reallønnen for de mange offentligt ansatte er blevet udhulet i løbet af de seneste år. Det er den sådan set også for mange andre lønmodtagere, men forskellen er, at de offentligt ansatte – i hvert fald størstedelen af FOA´s medlemmer – ligger meget lavt i lønhierarkiet. Det betyder, at inflationen gør ekstra ondt.

Det er egentlig ikke fordi, vi vil starte en debat om, hvorvidt offentligt ansatte skal have et ekstraordinært inflationstillæg eller lignende. Men når krisen gør så ondt på helt almindelige og hårdtarbejdende danskere, var det måske på tide at stille spørgsmålet, om vi værdisætter velfærdsfagene retfærdigt.

Hvor på lønskalaen fra ’slave’ til ’forgyldt’ skal de offentligt ansatte, der arbejder med den borgernære velfærd, indplaceres? Vores ønske er egentlig bare, at de kommer op på ’rimeligt’.

Det handler om, at vi som samfund anerkender det vigtige arbejde, de udfører. For hvem er det, der er der, når Hr. Olsen begynder at føle, at alderdommen kradser? Hvem er der, når Molly på fire år har brug for lidt ekstra omsorg? Hvem er der for børn, ældre, syge – ja, alle dem, som velfærdssamfundet er til for? Det er (blandt mange andre) FOA´s medlemmer.

Anerkendelse handler om mange ting. Én af disse er løn; Kan jeg se, at mine opgaver og mit ansvar afspejler sig på min lønseddel? Det er ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange af FOA´s medlemmer vil svare nej til det spørgsmål, og hvis man ser på det vigtige stykke arbejde, de udfører for at holde velfærdshjulene i gang, tror vi, at de fleste danskere vil være enige.

Det er faktisk ikke noget, vi tror; det er noget, vi ved, for vi har spurgt dem (via Epinion). Fem ud af seks danskere (84 procent) mener, at offentligt ansatte, der løser borgernære velfærds- og plejeopgaver, skal have mere i løn. 84 procent!! Den lader vi lige stå et øjeblik…

I øjeblikket er der særdeles store udfordringer med at rekruttere medarbejdere inden for de selvsamme fag, og desværre ser det kun ud til at blive værre i løbet af de næste år. Kunne det tænkes, at de lave ansøgertal til velfærdsuddannelserne hænger sammen med udsigten til lav løn? Mon ikke flere ville melde sig under velfærdens faner, hvis de kunne se ind i et arbejdsliv med retfærdig løn, der var til at leve af?

Vi behøver vist ikke gentage vores holdning til det spørgsmål. Men er det ikke ved at være på tide, at vi tager diskussionen om, hvilken rolle løn spiller i den offentlige velfærd. Hvis vi har et ønske om at opretholde velfærdssamfundet, er vi også nødt til at anerkende det arbejde, der ligger i at levere den borgernære velfærd. Det mener vi, og det mener langt de fleste danskere også.