Onsdag den 02.04.2014 661.237 kr. til 6 medlemmer Løntjek udløser kæmpekrav om efterbetaling af løn og ulempetillæg Del på Facebook Del på X Send som mail Af: René Johansen Igennem flere måneder har FOA Frederikshavn regnet på manglende løn og ulempetillæg for 6 medlemmer. De 6 medlemmer var alle ansat hos samme arbejdsgiver. I forbindelse med ansættelsen af de 6 medarbejdere, benyttede virksomheden imidlertid en timelønssats, samt en sats for ulempetillæg, der ikke gælder i den tiltrædelsesoverenskomst, virksomheden har indgået med FOA tilbage i 2010. FOA Frederikshavn blev opmærksom på fejlen, og har nu haft lønsedler til gennemsyn for de 6 medlemmer. Hos flere, er der tale om lønsedler tilbage fra 2011 og helt frem til i år. Der har således været tale om et større udregningsarbejde, forklarer faglig konsulent, René Johansen. Det samlede krav for de 6 medlemmer lyder på mere end 650.000 kroner. Det medlem, der står til at skulle have efterbetalt mest, skal have lige under 200.000 kroner. FOA Frederikshavn har nu afsendt et krævebrev til virksomheden, der har fået 14 dage til at betale. Betales der ikke, oversendes sagen til forbundets advokat, for videre behandling. OPDATERET, august 2014: Den private arbejdsgiver har, henover foråret, haft sagen hos to forskellige advokater. Senest har arbejdsgiver, via sin advokat nægtet at imødekomme FOA Frederikshavns krav. FOA Frederikshavn har derfor sendt sagen til videre behandling i forbundet, hvorfra sagen nu videreføres. Når en sag først er nået dertil, hvor denne sag er kommet, kan en endelig afgørelse desværre godt trække ud, fortæller faglig konsulent, René Johansen. Det er ikke atypisk, at der nemt kan gå op til et år. Se mange flere gode historier her Senest redigeret den 22.10.2020 af René Johansen