Fredag den 28.03.2014 Fandt arbejdsglæden igen Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Jens Nielsen Camilla er uddannet social og sundhedsassistent, og har i mange år brugt sine faglige kompetencer som assistent. Camilla har arbejdet meget tværfagligt sammen med sygeplejerskerne, og har i den forbindelse ofte stået over for faglige udfordringer. I forbindelse med at hjemmeplejen de senere år har udviklet sig mod ”det nære sygehusvæsen”, er opgaverne også blevet mere komplekse. Det har også betydet at ledelsen er presset. Camilla fortæller: ”Jeg oplevede urimelig og manglende ledelse, som ikke kunne træffe de nødvendige faglige beslutninger. De fysiske rammer var meget dårlige og ledelsen havde ikke nogle realistiske løsningsforslag. Økonomien var tilsyneladende vigtigere end medarbejdernes trivsel” Camilla fortsætter fortæller videre: ”Jeg følte også at ledelsen kom med trusler og mobning. Det påvirkede mig meget, og jeg blev sygemeldt med stress. Jeg følte ofte at jeg kæmpede forgæves og var meget sårbar, og tænkte nogle gange om jeg skulle fortsætte på samme arbejdsplads inden for hjemmeplejen. Sammen med nogle kollegaer kontaktede jeg FOA Frederikshavn, for at fortælle, hvad det var vi oplevede på arbejdspladsen. Herefter hjalp FOA Frederikshav, ved at støtte. FOA Frederikshavn deltog efter aftale med tillidsrepræsentanten, også i de næste sygesamtaler, hvor der efterfølgende blev lavet aftalte om omplacering. Camilla slutter af med at tilføje: ”Jeg har nu, efter omplaceringen, fundet arbejdsglæden igen, og er også blevet tilbudt en fastansættelse. Et tilbud om fastansættelse, har givet mig anerkendelse – ikke bare for mit faglige niveau, men også mine personlige kompetencer”.Se mange flere gode historier her