FOA styrker det faglige samarbejde

Fokus på den professionelle tilgang, livshistorie, kommunikation, pårørende samarbejde, demens og aktiviteter

Af: Jens Nielsen, jenn@foa.dk, sektorformand for social- og sundhedssektoren

I FOA Frederikshavn har jeg, som sektorformand, siden jeg tiltrådte d. 1. oktober 2013, arbejdet for, at den viden om faglighed FOA Frederikshavn besidder, også bliver udbredt i Frederikshavns kommune.

Det var derfor glædeligt, da Centerleder Jytte Thøgersen, rettede henvendelse for at udbygge samarbejdet omkring faglighed.

Efter et par indledende møder, besluttede FOA Frederikshavn, de tillidsvalgte samt ledelsen i kommunen og ledelsen i område Skagen, at starte et projekt op, hvor emnerne er ”den professionelle tilgang, livshistorie, kommunikation, pårørende samarbejde, demens og aktiviteter”.

FOA Frederikshavn vil stå for læring og undervisning i emnet kommunikation, og efter samtale med medlemmerne, som skal deltage i undervisningen, spores der en hvis glæde og forventning til undervisningen som starter i efteråret 2014.

Som sektorformand glæder jeg mig til at bruge min faglige viden, og til at undervise og indgå i dialog med medlemmerne, omkring dette faglige vigtige område. Med de faglige udfordringer omsorgssektoren og det nære sundhedsvæsen står overfor, er det glædeligt, at kommunen lytter til den faglige ekspertise, vi i FOA Frederikshavn og medlemmerne står for.

FOA Frederikshavn ser frem til samarbejdet.

Se mange flere gode historier her