140 lønsager mod Børne- og Ungdoms-forvaltningen
Det seneste år har KLS taget fat i den store bunke med 240 lønsager mod BUF, Børne- og Ungdoms-forvaltningen i Københavns Kommune. Mere end 140 sager er nu gennemgået, og her er det foreløbige resultat, fortæller Mimi Bargejani, næstformand i fagforeningen FOA/KLS:
I ca. 40 lønsager var der ingen fejl. I ca. 60 sager har arbejdsgiveren fået breve med krav om at få rettet lønfejl fra 8.000 kr. - 130.000 kr. I 15 sager er der konstateret fejl i udbetalingen af erhvervsrengørings-tillægget. - Nogle af disse sager er afgjort, men en del venter på en afgørelse højere oppe i BUF-forvaltningen.
Der er altså stadigvæk over100 sager om forkert udbetalt løn til rengørings-assistenter og køkkenmedhjælpere, som der endnu ikke er taget hul på.
- Grundliggende må vi desværre konstatere, at man ikke rider samme dag som man sadler i Børne- og Ungdomsforvaltningen - og når krybben er tom, så går det ud over køkken- /rengørings-medarbejderne!, konstaterer Mimi Bargejani i julinr. af fagbladet KLS Nyt.