Jobcafé i KLS - hver fredag formiddag kl. 9.30-11.30 fra 19. august
Fagforeningen har sammen med a-kassen besluttet at afholde jobcafé hver fredag formiddag kl. 9.30-11.30 i datastuen i Smallegade 14 - som et tilbud til alle ledige KLS-medlemmer
- Vi ser det som en mulighed og et netværk - hvor ledige kan få egentlig ’hjælp’ til vejledning, jobsøgning og ansøgninger ca. hver anden gang. Tilbuddet er frivilligt - og som ledig bestemmer du selv, hvor tit du vil komme og i hvor lang tid, siger KLS-formand Ellen Pedersen og A-kassens fuldmægtig Vibeke Hansen.
KLS-sekretær Mette Kjeldgaard-Brancik har lovet at være fast tilstede så vidt muligt hver anden fredag. Samtidig kan de ledige jo også trække på hinandens erfaringer og støtte hinanden i at finde job!
Desuden kan A-kassens fuldmægtig Vibeke Hansen tilkaldes - hvis de ledige har særlige spørgsmål, der handler om A-kassen, eller handler om kravene til CV og jobsøgning.
Jobcaféen med pc’ere i data-stuen på 1. sal i KLS-huset starter fredag 19. august kl. 9.30-11.30 - og fortsætter hver fredag formiddag igennem efteråret. Der bydes på kaffe, the, vand og frugt.
Alle ledige medlemmer af FOA/KLS er velkomne i jobcaféen i Smallegade 14!