Kan vi stole på landets regering?

I en tid hvor vi har en regering, der hele tiden siger den offentlige sektor kan blive bedre og mere effektiv uden at det koster på kvaliteten - så er det vel også i orden, at jeg kikker på, hvad vores regering siger og gør.
Lever denne regering op til alt, den har lovet - eller snyder den med resultaterne.

Tjener arbejdere på efterløns-reformen?

Tidligere tal fra finansministeriet viste, at med regeringens ny efterlønsreform vil en arbejder med en pensions-opsparing under en million kr. tjene på den nye ordning. Det er løgn.

Landets finansminister Claus Hjort Frederiksen erkender nu, at det ikke passer, og at alle taber på den nye ordning!

Når jeg som rengøringsassistent tjener 200.000 kr. om året og har en pensions-opsparing på 12 procent, vil jeg årligt få udbetalt 121.600 kr. i efterløn. Det vil sige, at jeg på den nye ordning får udbetalt 10.133 kr. pr. måned før skat.

Hvis regeringen ikke havde ændret ved efterlønnen - ville jeg i den gamle ordning med samme løn og pensions-opsparing have fået 181.220 - altså 15.101 kr. pr måned før skat.

Mangler vi hænder på arbejdsmarkedet?

Når vores regering siger, at vi er nødt til at får en ny efterlønsreform, fordi vi mangler hænder på arbejdsmarkedet. Så er det løgn.

For hvis vi manglede hænder, hvordan kan det så være … at arbejdsløsheden stiger. Nu er det ikke kun de offentlige arbejdspladser der fyrer; nu viser det sig også - at fyringerne på det private arbejdsmarked stiger med en hast, som ikke er set siden starten på finanskrisen i 2008.

Så man må vel sige, at hvis der manglede hænder, så er der rigeligt at ansætte for øjeblikket. Men regeringen lyver.

Er udliciteret arbejde mere effektivt?

Det tredje sted denne regering også lyver er, når de siger - at hvis bare vi udliciterer arbejdet til private, så bliver arbejdet bedre og mere effektivt. Det er løgn.

Se bare på vores hospitaler. De har aldrig været så beskidte, som efter arbejdet blev udliciteret.

Jeg kunne blive ved med at finde områder, hvor denne regering lyver om deres politik. Og jeg synes det er flovt, at denne regering hele tiden jagter mig som offentlig ansat, når de ikke selv kan leve op til det, de siger og lover.

 

Med venlig hilsen
Per Christensen
rengøringsassistent