Ladywalk 2011
Mandag 30. maj tilbagelagde 18 KLS'ere 7 eller 12 km., da de deltog i det 11. Ladywalk-arrangement i København
Vi mødtes i Fælledparken ved det fine KLS-telt - som Lotte på forhånd havde slået op, så vi havde et sted at opbevare vores ting. Vores fine KLS-banner var også med.
Efter at have provianteret lidt - med dejlige hjemmelavede sandwiches, som Birgit og Edith havde smurt inde i Smallegade, så skiftede vi til de fine ens Ladywalk-t-shirts og begav os ud på ruten i de københavnske gader. Der var godt fyldt op med glade kvinder i alle aldre og indimellem måtte vi gå på stedet, når der var "propper" bl.a. i tunnellen ved søerne.
Vejret var med os og humøret var højt - så efter ca. 1½ time var mange af os, der havde valgt 7 km. ruten i mål. Da vi stillede op til fotografering, var de seje kvinder, som var ude på 12 km. ruten endnu ikke kommet i mål.
Alt i alt en dejlig dag i selskab med en masse glade kvinder. Håber at vi ses næste år til det 12. Ladywalk arrangement.
Husk at tilmelde jer i god tid - hold øje med KLS-nyt...!!