Stop Frank Jensens løftebrud

Dette debatindlæg blev bragt i dagbladet Information tirsdag 15. maj:

Stop udlicitering af rengøringen i Københavns kulturhuse, biblioteker, museer og idrætsanlæg!

Frank Jensen skrev under på aftalen med LO Storkøbenhavn før kommunalvalget i nov. 2009. - om at mindske udliciteringer.

– Hvorfor vil du så nu sælge kommunens rengøringsfolk, gårdmænd o.a. til private firmaer?

De såkaldte ’regnedrenge’ i Økonomiforvaltningen under overborgmester Frank Jensen har i flere år presset på for at få kommunens rengøring udbudt til private firmaer. Fordi den tidligere VK(O)-regering pressede kommunerne til at tvangsudlicitere 31,5 procent af driftsopgaverne.

Men den ny S-SF-RV-regering har jo droppet kravet om, at kommunerne skal tvangsudlicitere hver tredje arbejdsopgave.

- Så hvorfor fortsætter Frank Jensen, økonomerne, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdoms-forvaltningen med at overdrage rengøringen til private firmaer?

Kan vi vælgere ikke stole på dine valgløfter, Frank Jensen? – For så skal vi huske det til næste kommunalvalg om 1½ år!

 

Ole Bach, redaktør af fagbladet KLS Nyt