• Læs op
• Udskriv

Det her var min første FOA-kongres, men jeg har tidligere deltaget i andre forbundskongresser.

Først og fremmest var det for mig interessant at være til FOA-kongres. Det er et meget stort fagforbund, som man fornemmer spænder over mange forskellige overenskomster og interesser.

Det afspejlede f.eks. diskussionen om ny løn eller lokal-løndannelse klart. Der er stor forskel på arbejdspladser og faggrupper med mange ansatte og en stærk fælles arbejdsplads. De har en hel anden mulighed for at forhandle resultater hjem. Mens mange KLSere står alene på arbejdspladsen og nemt bliver overset. Lokal løndannelse bliver for mig aldrig et godt alternativ til kollektive lønforhandlinger.

FOAs bredde illustreres også af den vigtige balance mellem afdelinger og sektorer. – Det kan man nemt glemme her i KLS, som er en sektor-afdeling, hvor næsten alle medlemmer gør rent, laver mad eller vasker tøj.

Jeg fornemmede klart i debatten på kongressen, at der er nødt til at være en balance mellem afdelinger og sektorer. – For alle de forskellige faggrupper skal kunne komme til orde. Det må især være vigtigt for de små afdelinger at have en sektor at støtte sig til – ligesom afdelingerne er vigtige for at vi i praksis oplever at være medlem af det samme forbund.

Målsætnings-planen var lidt for generel, synes jeg. – Men meget af de vedtagne målsætninger skal hovedbestyrelsen føre ud i livet, og så får vi at se, hvordan de overordnede ting bliver konkretiseret.

Men for eksempel målet om en fair forhandling ved overenskomsterne, det tror jeg ikke på. Man kan ikke få foræret en fair behandling… det krav får mine nakkehår til at stritte. Vi skal ikke forvente, at arbejdsgiverne opfører sig fair ved overenskomstforhandlinger. – De gør da alt, hvad de kan, for at varetage deres interesser i kommuner, regioner og stat.

Strejkekontingentet vigtigt signal

Kongressen vedtog klart, at man godt vil opruste forbundet til de næste OK-forhandlinger i 2015. – Det er et klart signal til arbejdsgiverne, at vi ikke vil affinde os med en ’lærer-model’, når det gælder vores arbejdstider. I forlængelse af den vedtagelse skal der nok komme en reel debat om, hvor langt man vil gå.

Køkkenområdet, som jeg jo kommer fra, udgør en meget lille del af FOAs medlemmer. Derfor var der heller ikke decideret fokus på det. Men selvfølgelig har mange af de generelle beslutninger også betydning for os.

Det sidste jeg har tænkt på, er det som nogle sagde: – Hvorfor skal man overhovedet have sådanne kongresser? – Ku’ man ikke bare tage debatterne i afdelingerne og afstemninger på de nye elektroniske medier?

Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi mødes på kongresser - for at vi alle sammen kan opfatte FOA som vores fælles forbund. – Det kræver altså, at man kan mødes ansigt til ansigt, få talt med hinanden og træffe beslutninger i fællesskab.

Jeg sad sammen med nogle af vore nye kollegaer fra FOA-1. Det var rart at tale med dem og få sat ansigter på. Også godt at se og tale med nogle fra andre sektorer.

Så jeg vil da godt til FOA-kongres en anden gang.