Overenskomst sikrer 7.000 kroner ekstra om måneden

Værdien af en overenskomst kan gøres op til 7.000 kroner om måneden, viser et regnestykke fra HK Kommunal. Så meget får kommunalt ansatte HK’ere ud af overenskomsten, hvis man sammenligner deres løn- og ansættelsesvilkår med det, de ville have haft, hvis de kun var sikret af lovgivningen.

Regnestykket er lavet af HK Kommunal og skulle være det første forsøg på at gøre værdien af en overenskomst op i kroner og øre, skriver Ugebrevet A4 9. september.

Men det er ikke et argument for at være medlem, siger arbejdsmarkedsforsker. For man får goderne under alle omstændigheder.

De 7.000 kr. månedligt er endda et minimumsbeløb, som kun dækker værdien af betalt spisepause, arbejdsgiverbetalt pensionsopsparing, sjette ferieuge og særlig feriegodtgørelse.

Hvis man som eksempler har børn, trækker på den kommunale kompetencefond til længerevarende efteruddannelse - eller er fyldt 60 år og får seniordage, vil gevinsten være endnu højere. Det samme gælder, hvis man går på barsel eller bliver sagt op.

Formand for HK Kommunal Bodil Otto mener, regnestykket bør være en øjenåbner for de mange, som opfatter deres løn- og arbejdsvilkår som noget naturgivent på linje med rent vand i hanerne.

Det gælder også gevinster, som er sværere at gøre op i penge, påpeger hun:

»Rigtige overenskomster sikrer jo ikke alene den enkelte lønmodtager en række helt konkrete fordele, der kan måles i kroner og øre. Mindst ligeså vigtig er de faglige fællesskaber, sammen-holdet på arbejdspladsen og muligheden for kollektivt at rejse sager over for ledelsen,« siger Bodil Otto.

Stof til eftertanke

HK Kommunal-formanden håber, at de over 7.000 kroner - som overenskomsten giver i ekstra gevinst - vil give de uorganiserede stof til eftertanke.

»Gratisterne bør overveje en ekstra gang, om det er rimeligt, at deres organiserede kolleger betaler for, at de også kan nyde overenskomstens goder,« siger Bodil Otto.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen synes godt om HK-Kommunal’s regnestykke, hvor man kan se, hvad en overenskomst lægger oven i dét, som lønmodtagere er sikret via lovgivningen. Det er både oplysende og værd at prale lidt af for et fagforbund, mener han.

Alligevel tror han ikke, det regnestykke kan overbevise alle lønmodtagere om, at de skal være med i en fagforening. Han har nemlig ingen forventning om, at gratisterne er så lette at overbevise:

»Vi har jo ikke medlemsoverenskomster, men områdeoverenskomster. Det vil sige, at hvis jeg arbejder på en arbejdsplads med HK Kommunal- (eller FOA-) overenskomst, så får jeg goderne - uanset om jeg er medlem eller ej. Dermed falder regnestykket til jorden, hvis det skal være et slagnummer for at melde sig ind,« mener han.

Værdierne er vigtigst

Flemming Ibsen mener, fagbevægelsen skal holde sig fra partipolitik og skabe respekt ved at lægge vægt på sine solidariske og værdibaserede kvaliteter, hvis den vil have flere medlemmer:

»Fagbevægelsen skal konkret vise, hvad den gør af gode ting for folk. Og at den passer godt på medlemmernes penge og gør det billigt – uden pamperi og støtte til politiske partier. Folk vil være medlemmer, fordi de føler, at det giver dem status og agtelse, og hvis de på den måde bidrager til fællesskabet,« siger Flemming Ibsen.