|
- Vi har været glade for den konstruktive dialog mellem os og 3F. Vi har fundet en fornuftig løsning for begge parter og glæder os til det fremtidige samarbejde, siger direktør Thomas Christensen til fagbladet 3F. Direktøren understreger, at han ikke har været blandet ind i den 3-årige konflikt mellem 3F og Restaurant Vejlegården.
Med overenskomsten er den faglige konflikt afsluttet mellem Restaurant Vejlegården og 3F. Striden startede tilbage i november 2011, da restauratør Amin Skov overtog Vejlegården.
|
|
|
Fakta om Vejlegårdskonflikten
Indtil restaurant Vejlegården fik ny ejer 1. november 2011, havde de ansatte en 3F-overenskomst.
Den nye ejer meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF), som har overenskomst med Kristelig Fagbevægelse (KRIFA).
Alle ansatte fik – uden at være blevet spurgt – fra dag 1 ny kontrakt i henhold til overenskomsten mellem KAF og KRIFA. Det betød, at de gik ned i løn, fik længere arbejdstid og forringet deres øvrige arbejdsvilkår.
Der er nemlig stor forskel på de to overenskomster. En tjener på en 3F-overenskomst tjener 6.663 kroner mere om måneden end på KRIFAs overenskomst.
Se sammenligning af de to overenskomster på 46 punkter
Sammenligning af løn for en tjener på 3F og KRIFA-overenskomst
Læs mere om baggrund for konflikten
Se video om konflikten
|
|
|
Vil du sættes ned i løn?
Skal din arbejdsgiver have frihed til at sætte dig ned i løn?
Forestil dig, at du er ansat på en virksomhed, som får ny ejer. Den nye ejer siger til dig og dine kolleger, at han ikke bryder sig om den overenskomst, I er ansat under.
Derfor får I nye ansættelsesvilkår under en anden overenskomst. Du får lavere løn, længere arbejdstid og andre forringelser.
Hvad ville du sige til det? Ville du ikke gerne have, at din fagforening protesterede. Eller synes du, det er OK … at din arbejdsgiver kan gøre, hvad han vil?
Overenskomst og den danske model
Grundlaget for ’den danske model’ er de aftaler, arbejdsgiverne og fagforeningerne indgår i overenskomsterne.
Det betyder, at meget lidt på det danske arbejdsmarked er bestemt ved lov. For eksempel har vi ingen lov, der fastsætter en mindsteløn i Danmark. Mindsteløn aftaler arbejdsmarkedets parter.
Overenskomster er bindende aftaler mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne. Overenskomsten fastsætter regler for dine løn- og arbejdsforhold. - Hvis mindstelønnen i overenskomsten f.eks. er 120 kroner, så kan arbejdsgiveren ikke nøjes med at betale dig 40 kroner i timen.
|
|