Arbejdsmiljøpris 2016 - Bagsværd Skole
Rengøringsteamet på Bagsværd Skole, på billedet her - delte sammen med rengøringsteamet på Amager Fælled Skole, KLS Arbejdsmiljøprisen 2016 på 5.000 kr.

Hvem skal have KLS Arbejdsmiljøprisen på 5.000 kr.?

Fagforeningen belønner arbejdspladsers og enkeltpersoners konkrete indsats for at forbedre medlemmernes arbejdsmiljø. For det er jo ikke ligegyldigt, om du og andre - der gør rent, laver mad og vasker tøj - må gå fra jobbet med smerter i arme, nakke, knæ eller psyken?

Du og I på arbejdspladsen og i de faglige klubber afgør nu – om og hvem der næste år skal have KLS Arbejdsmiljøprisen 2017 på 5.000 kr.


Skal det være dig? Din arbejdsplads? Eller kender du andre, som fortjener en belønning for deres indsats med at gøre arbejdslivet sikrere og bedre for kollegaerne?


Skriv en indstilling, eller send bare et par linjers begrundelse til KLS, Vilhelm Thomsens Allé 9, 2500 Valby. Eller ring til formanden for arbejdsmiljøudvalget Per Kristensen på tlf. 28 55 48 58! – Eller mail til pkr016@foa.dk

Helst inden januar!


I år blev arbejdsmiljøprisen delt mellem rengøringsteamene på Amager Fælled Skole og Bagsværd Skole, fordi de samarbejder godt og hjælper hinanden med rengøringen og tager moderne rengøringsmetoder til sig. Så der er større arbejdsglæde, sammenhold og mindre sygefravær.
- Du og I bestemmer, om nogen skal have Arbejdsmiljøpris 2017 overrakt på KLS generalforsamlingen 10. maj!? - Så deres eksempel kan inspirere os andre til et bedre arbejdsmiljø!

Kommer du og I med forslag i år?