Debat fuld af konkrete forslag til ny Overenskomst 2018
Næsten et halvt hundrede rengøringsassistenter, køkkenmedhjælpere og vaskerifolk og deres tillidsfolk deltog i en sprælsk fyraftensdebat torsdag 24. august med formand Ellen og næstformand Mimi.
– Fornøjelse at også andre medlemmer end trænede tillidsfolk stillede spørgsmål og kom med deres mening om vores overenskomstkrav til OK-2018, siger Mimi.
Det store og indviklede puslespil med at forhandle løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte i regioner, kommuner og staten med arbejdsgiverne fik mange til at spørge, hvordan overenskomsterne egentlig forhandles på plads? – Hvordan bliver vore lokale krav til samlede overenskomst-resultater?
- OK-18 snakken gik rigtig godt. De 41 deltagere viste stor interesse for vores kommende overenskomst. Mange stillede spørgsmål og kom med deres konkrete forslag til, hvad der skal være vores krav til de nye overenskomster, siger Ellen.
Ellen gennemgik OK-køreplanen – hvem der gør hvad hvornår med at udvælge kravene til den ny overenskomst – som bliver færdigforhandlet ca. februar-marts 2018, altså om et halvt år. Og Mimi gennemgik et katalog af forskellige, mulige OK-krav.
Flere deltagere udtrykte, at de havde fået en bedre forståelse af det indviklede system med fornyelse af overenskomsterne.