• Læs op
• Udskriv

OG DER ER FORTSAT NOGET AT KÆMPE FOR! Lønforskel mellem mænd og kvinder findes stadig, selvom det nu er 45 år siden Ligelønsloven blev vedtaget i Danmark.

I en ny redegørelse for 2019 fremgår det (fortsat) at mænd tjener mere end kvinder.

Det gennemsnitlige løngab er på 4-7 pct. Og det er endda efter, at der er taget højde for mænds og kvinders forskellige fordeling på fx uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion

Undersøgelser har vist at kønnene følges fint ad frem til 25-30 års alderen, hvorefter gabet begynder at vise sig.

En analyse fra Danmarks Statistik viser, at forskellen i mænds og kvinders løn først for alvor opstår, når vi kommer op blandt de 25 pct. af danskere, som tjener mest. For at tilhøre denne gruppe skal man som minimum tjene 303 kr. i timen, mens de mest vellønnede i toppen af gruppen tjener over 710 kr. i timen.

Analysen betragter kun lønmodtagere i alderen 30-59 år, som er ansat på normale vilkår. Hermed indgår ikke fx fleks- og skånejobbere, værnepligtige, byrådsmedlemmer og de fleste topdirektører.

• 28 pct. af timelønsforskellen skyldes forskelle i en række målbare karakteristika blandt de mandlige og kvindelige lønmodtagere – fx hvilke brancher de er ansat i, og hvor meget erhvervserfaring de har.

• De resterende 72 pct. skyldes forskellen i afkastet af de enkelte karakteristika. Afkastet skal forstås som, hvor meget det betyder for mænds og kvinders løn eksempelvis at have et års ekstra erhvervserfaring.

• Mænd har i gennemsnit længere erhvervserfaring end kvinder, hvilket øger lønforskellen mellem mænd og kvinder. Afkastet af et års ekstra erhvervserfaring er dog større for kvinder end for mænd, hvilket reducerer lønforskellen mellem kønnene.

• Kvinder har i højere grad end mænd taget uddannelse på et højt niveau, hvilket reducerer den generelle forskel på kønnenes løn. Mændene får dog mere ud af at uddanne sig, idet afkastet af uddannelse øger forskellen mellem mænds og kvinders løn.