PTSD og psykiske arbejdsskader

Hvis du har fået stillet diagnosen PTSD – posttraumatisk belastningsreaktion af en psykiater og har fået afvist din sag ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henvisning til, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem den traumatiske hændelse og udviklingen af PTSD, er der nu med dommen åbnet op for genoptagelse af de sager.

F.eks. kan det betyde, at der er grundlag for genoptagelse af din sag, hvis afvisningen er begrundet med, at der er gået flere år fra du var udsat for en belastning, og til du udviklede PTSD.

En genoptagelse er dog ikke ensbetydende med en anerkendelse. Ved en genoptagelse vil Erhvervssygdomsudvalget behandle sagen og foretage en konkret vurdering.   

Ligeledes skal der ikke være andre årsager til PTSD end belastningen på arbejdet.

Hvis du tidligere har fået afvist en sag om PTSD, kan du henvende dig til FOA/KLS, således at vi kan hjælpe med vurdering/vejledning om genoptagelse af din arbejdsskadesag.

Psykiske arbejdsskader og samspillet med arbejdsskadebegrebet 

Inspireret af den stigende debat om psykiske arbejdsskader er omdrejningspunktet, hvorvidt muligheden for anerkendelse af en selvstændig psykisk arbejdsskade anerkendt. En psykisk arbejdsskade kan behandles enten som en ulykke eller som en erhvervssygdom, alt efter om der er tale om en pludselig hændelse eller påvirkning i længere tid.

I FOA/KLS bliver vi fra tid til anden kontaktet af medlemmer, der har været udsat for et dårligt psykisk arbejdsmiljø, og i den forbindelse f.eks. er blevet sygemeldt, og desværre tit med henvisning til et langvarigt sygefravær blevet opsagt.

Vi bliver i den forbindelse spurgt om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil anerkende, at de er påført en psykisk arbejdsskade.

Et eksempel på anerkendelse er, at en kvinde fik anerkendt posttraumatisk belastningsreaktion (erhvervssygdom) med baggrund i, at hun havde været udsat for 4 voldelige overfald under udførelse af sit arbejde på en institution for psykisk handicappede.  

For psykiske skader betyder det, at en skade kan anerkendes, hvis en hændelse eller påvirkning er egnet til at fremkalde en skade, f.eks. ved en truende situation. Det afgørende er, at det sandsynliggøres, at der er en årsagssammenhæng mellem den psykiske påvirkning og den psykiske skade. Det er ikke nok at hændelsen/påvirkningen har været ubehagelig, eller at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen. Der skal være tale om en hændelse af en vis karakter og omfang.

I vurderingen af årsagssammenhæng ved psykiske skader indgår det, om der har været fare for menneskeliv, om den tilskadekomne blev udsat for vold, og om den tilskadekomne blev udsat for trusler.

Arbejdsmæssig psykisk belastning i form af stort arbejdspres, underbemanding, planer om omstrukturering, konflikter med leder eller kollegaer, manglende opbakning fra ledelsen og uklare kompetencer vil som udgangspunkt ikke være af en så ekstraordinær karakter, at der kan ske anerkendelse.