HUSK at planlæg din hovedferie

Kære alle 

Vi får en del henvendelser fra medlemmer vedr. planlægning af ferie. I den forbindelse kan vi oplyse om flg.:

Den nye ferieaftale med samtidighedsferie ændrer ikke på, hvornår hovedferien skal afholdes.

Reglerne er fortsat de samme: Hovedferien ligger i perioden fra 01.05 – 01.10 samme år, og i den periode har man som udgangspunkt ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie, som skal aftales med leder/arbejdsgiver. Kan man ikke blive enig med arbejdsgiver om, hvornår ferien skal placeres, og det er arbejdsgiver, der bestemmer placeringen af ferien, så SKAL man have oplyst - mindst 3 måneder før - hvornår ferien skal afholdes.

Så en arbejdsgiver kan ikke i dag bestemme afvikling af hovedferie, som ligger mindre end 3 måneder frem i tiden.

I forhold til restferie - hvor man ikke kan blive enige om placeringen, er der kun 1 måneds varsling fra arbejdsgivers side.

Man kan afvikle i både timer, hele dage og uger når det vedr. restferie - og restferie kan afholdes før hovedferien.

6. ferietimer skal man som udgangspunkt have meget stor frihed til at placere, som man vil. Dog kan der være enkelte situationer, hvor man kan få et nej til afvikling af 6. ferietimer på et bestemt tidspunkt. I sådanne tilfælde skal arbejdsgiver kunne redegøre på skrift, hvorfor man har fået afslag på tidspunktet for afvikling af 6. ferietimer.

Når man ser på sin oversigt over, hvor mange ferietimer man har til rådighed, vil der ofte være to forskellige overblik i forhold til den nye ferieaftale.

Der kan være timer vedr. det gamle ferieår fra den 01.09.20 – 31.12.21 – der - medmindre man har været syg /lovlig ferieforhindret - kun kan udgøre det der svarer til 1 uges ferietimer = ansættelsesbrøken for en uge.

Og så er der de nye optjente timer fra perioden 01.09.21 – 28.02.22 for nu.

Husk man optjener værdien af 2,08 dages ferie pr. måned. Har man brugt af disse timer, vil antal af de resterende ferietimer være tilsvarende mindre.

En feriedag = din ansættelsesbrøk pr. uge : 5 til enhver tid.

Så er du ansat til:

37 timer pr. uge = en feriedag er på 7,4 timer

30 timer pr. uge = en feriedag er på 6,00 timer

26 timer pr. uge = en feriedag er på 5,20 timer

Man vil her med maj lønsedlen få de nye 6. ferietimer fra optjeningsåret 2021  - til rådighed.

Og her er det også din ansættelsesbrøk i maj der = antal af nye 6. ferietimer. 

Almindelig ferietimer samt 6. ferietimer følger ALTID den ansættelsesbrøk du har i den måned, du ser dem på din lønseddel.

 

God ferie! -  uanset hvilken type ferie I afvikler på et tidspunkt.

 

Mimi Bargejani

Formand